Afrapportering 2

Mandag chattede min makker og jeg på Google. Vi sad 1 meter fra hinanden, men undlod at have øjenkontakt imens. Siden har hun været syg! Jeg antyder ikke, at der er sammenhæng, meeeeeen...

Læste i morges om en svensk mega-blogger, som var stået af, fordi han ikke kunne holde sig selv eller sine medmennesker ud efter 25.000 - eller noget i den retning - blog-udvekslinger. Han mente blogformen fik det værste frem i mennesket. Måske ikke så underligt efter 25.000 selvudleverende og perfide indlæg!

Fagsnak til frokost: Googlekursus i går stor succes. Kurset d. 1. november overtegnet. Daglige forespørgsler og venteliste til kursus på ikke-fastlagt dato til foråret.
Nogle kolleger har lavet et godt stykke arbejde og kan nu det der. Hvorfor kører vi ikke det kursus hver 14. dag, indtil markedet er mættet? Selvfølgelig under hensyntagen til de involveredes arbejdsbyrde.

Og så lidt til den bløde side. Glæden ved små børn er ikke af nyere dato. Her amerikansk dialekt-digt fra 1800-tallet:

DRU as I leev, most efry day
I laugh me wild to saw der way
My schmall young baby dries to play --
Dot funny leetle baby.

When I look of dem leetle toes,
Und saw dot funny leetle nose,
Und hear der way dot rooster crows --
I schmile like I vas grazy.

Sometimes der comes a leetle shquall,
Dots ven der vindy vind does crawl
Right in his leetle shtomach schmall --
Dot's too bad for der baby.

Dot makes him sing at night so shweet,
Und gorryparric he must eat,
Und I must chump shpry on my feet
To help dot leetle baby.

He bulls my nose und kicks my hair,
Und crawls me ofer everywhere,
Und schlobber me -- but what I care?
Dot vas my schmall young baby.

Around my head dot leetle arm
Vas shquozh me all so nice und warm.
Oh, may dere never come some harm
To dot schmall leetle baby.

---------------------------------------

HJÆLP! Jeg er ved at blive en blogger! Forfængelighed. Forfængelighed!