Afrapportering 3

Så er ugens gyser vist overstået og den altid pivåbne chatbox på vagt-pc'en nedlagt for good. Så blev der ro til det faglige, og de 2 biblioteksblogge fra RRS-opgaven røg på Google Reader uden problemer. Desuden har jeg tilføjet 23 ting Nordjylland samt min søns Flickr Photos, hvor ikke mindst billederne af mit midterste barnebarn Agnes har min fulde og udelte interesse.

ØV!

Jeg hader at blive bekræftet i mine fordomme, men slipper ikke.
Dette velmente uddannelsesforløb efterlader sig uvillede og uønskede spor.
Som den flinkeskolepige jeg er, har jeg på et tidspunkt siddet og forsøgt mig med min googlekonto på en af vore fællesindloggede vagt-pc'ere. Fulgt nogle anvisninger, klikket nogle steder, logget ud og gået hjem. Næste dag plopper en Googletalkbox op på vagt-pc'en og min datter tror hun er igennem til mig. Den står åbenbart pivåben, selv om jeg ikke er logget in nogen steder. I går var den der igen og arrig og ophidset fik jeg flinke Frank til at gå med ned og se den. Han overbeviste mig (???) om, at det var mig, der havde installeret den, slettede alle spor og efterlod mig - delvis - beroliget. I formiddag var den der igen!!! Denne gang sad Lene Chr. vagt og hun chattede hyggeligt med Pernille og lovede at udslette mig totalt fra den pc. Nu venter jeg spændt på i morgen.
Det var lige sådan noget jeg frygtede. Små, klæbende klatter af mit privatliv (som er dybt uinteressant for andre end mig og mine)efterladt de mærkeligste steder.
Og hvordan kan sådan en box være åben, når jeg ikke er logget på? Hvad er login så værd?
Pernille mener, at hun har vin tilgode pga krænkelse af privatliv, men det bliver nok mig, der må udrede det.
Bortset fra det har jeg og min makker chattet på Meebo. Vi lavede læssevis af smileys, kranier, spøgelser og farver og legede sådan set meget godt. Jeg holdt fingrene fra de tilgængelige chatrooms, så jeg ikke kommer ud i yderligere snavs.

Min favorit-misantrop

Ingen kan være sort så smukt som ham

Afrapportering 2

Mandag chattede min makker og jeg på Google. Vi sad 1 meter fra hinanden, men undlod at have øjenkontakt imens. Siden har hun været syg! Jeg antyder ikke, at der er sammenhæng, meeeeeen...

Læste i morges om en svensk mega-blogger, som var stået af, fordi han ikke kunne holde sig selv eller sine medmennesker ud efter 25.000 - eller noget i den retning - blog-udvekslinger. Han mente blogformen fik det værste frem i mennesket. Måske ikke så underligt efter 25.000 selvudleverende og perfide indlæg!

Fagsnak til frokost: Googlekursus i går stor succes. Kurset d. 1. november overtegnet. Daglige forespørgsler og venteliste til kursus på ikke-fastlagt dato til foråret.
Nogle kolleger har lavet et godt stykke arbejde og kan nu det der. Hvorfor kører vi ikke det kursus hver 14. dag, indtil markedet er mættet? Selvfølgelig under hensyntagen til de involveredes arbejdsbyrde.

Og så lidt til den bløde side. Glæden ved små børn er ikke af nyere dato. Her amerikansk dialekt-digt fra 1800-tallet:

DRU as I leev, most efry day
I laugh me wild to saw der way
My schmall young baby dries to play --
Dot funny leetle baby.

When I look of dem leetle toes,
Und saw dot funny leetle nose,
Und hear der way dot rooster crows --
I schmile like I vas grazy.

Sometimes der comes a leetle shquall,
Dots ven der vindy vind does crawl
Right in his leetle shtomach schmall --
Dot's too bad for der baby.

Dot makes him sing at night so shweet,
Und gorryparric he must eat,
Und I must chump shpry on my feet
To help dot leetle baby.

He bulls my nose und kicks my hair,
Und crawls me ofer everywhere,
Und schlobber me -- but what I care?
Dot vas my schmall young baby.

Around my head dot leetle arm
Vas shquozh me all so nice und warm.
Oh, may dere never come some harm
To dot schmall leetle baby.

---------------------------------------

HJÆLP! Jeg er ved at blive en blogger! Forfængelighed. Forfængelighed!

Jens Smærup Sørensen - Mærkedage - Halkær Kro

En mand, en bog, en mikrofon, 80-100 (jævnaldrende) lyttende mennesker.
Med Staun (udtales uden tryk) som eksempel gennemgår han nøgternt og engageret bondekulturens udfasning og dens personers udslusning i det moderne Danmark.
Fra bondekulturens skæbnebestemte binding til jorden gennem sønnens overtagelse af gården og det hårde, cyklisk gentagne arbejde, som kun få blev rige af, til nutidens individers ret (pligt?) til at forfølge alle lyster og få tilfredsstillet alle behov. Om tabet af meningen med tilværelsen i denne proces. Kloge tanker om hukommelse og sandhed, om genkendelige personer i bogen - vi var jo ikke langt fra åstedet, og der var mange med egne minder fra Staun og omegn. Små foredrag om højskole- og andelsbevægelse, og oplæsning af stykker af bogen, som fremstod smukkere og grummere, end da jeg selv læste dem.
På et spørgsmål om bogen er en forfaldsroman, svarer han: ja, delvis. Kommer med mange eksempler på hvad der er mistet, og hvad det er godt, at vi er sluppet af med. Størst indtryk gjorde på mig: Man arbejdede altid, hele tiden, men alligevel var der altid tid til gæster. De kom også uinviteret, og så satte man sig på stolene og udvekslede ord, indtil gæsten gik igen. Pang!
En dejlig aften som også omfattede kroens gode økologiske kaffe & kage.

Afrapportering

Så er vi nået til fredag, og endnu er jeg ikke blevet løbet over ende af galninge, som har fundet min blog på nettet. Man kan da heller ikke regne med folk nu til dags!
Jeg har fået mange bemærkninger til min blog, men mærkværdigt nok ikke over bloggen. Jeg tror at mange kolleger også foretrækker den direkte kontakt.
Jeg har ikke fået personliggjort min Googlekonto endnu, men ugen er jo heller ikke slut. Til gengæld har jeg brugt min Google-mail med chat i flere år og synes den er lige så enkel og effektiv som de andre Google-produkter.
Jeg prøver at holde galden flydende til de næste 21 ting.

Modvillig blogger

Denne blog oprettes under protest.
Jeg har aldrig følt behov for at have en blog, og nu SKAL jeg lave en i forbindelse med et undervisningsforløb!
Ansigt-til-ansigt-kontakt: Bedst; Telefonkontakt: OK-hvis jeg kan høre noget; Mail- og brevkontakt: Meget praktisk; SMS: Super.
Men hvad skal jeg med en blog? Jeg har så lidt at sige og så mange steder at sige det.
Jeg orienterer mig i blogs med fagligt indhold, men føler intet behov for at have en.
Jeg håber jeg er lige så anonym efter oprettelsen som før og har næppe en sag for Amnesty, men jeg glæder mig til at nedlægge den igen.
Det var bare det jeg ville sige. Hej!